Gevinsterne ved brug af kunstig intelligens (ai) er voldsomt overdrevne. Det vil ikke give noget kraftigt løft i vores produktivitet, fordi langt færre job, end vi regner med, kan erstattes af den nye teknologi.

Sådan lyder det fra professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS) Jesper Rangvid.

Han har netop udgivet bogen med titlen »How Low Interest Rates Change the World« – hvordan lavere renter forandrede verden.

Heri har han også en kort gennemgang af, hvad han mener, at brugen af kunstig intelligens kommer til at betyde for vores produktivitet og dermed vores fremtidige rente.

»Jeg hører til dem, der ikke tror, at kunstig intelligens skulle føre til en helt vild vækst i vores produktivitet. Vi har tidligere fået internettet, og vi har fået computerne. Det eneste sted, man ikke har kunnet se det, er i statistikkerne over produktiviteten,« siger Jesper Rangvid og tilføjer:

»Jeg mener, at det er fair at have samme skepsis over for den kunstige intelligens,« siger Jesper Rangvid.

Han bliver delvist bakket op af professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

»Det er ikke, fordi der er en hemmelig knap i kunstig intelligens, der gør, at vi for altid kan få en vækst i produktiviteten på ti procent. Vi har haft andre teknologiske landvindinger med robotter og automatiseringer. Det har ikke en varig effekt på produktiviteten,« siger Philipp Schröder.

Han var medlem af den produktivitetskommission, der af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev nedsat tilbage i 2012.

Baggrunden for kommissionen var, at man i en række år havde oplevet en lavere fremgang i produktiviteten end tidligere.

Sammenbrud på aktiemarkederne

Hele spørgsmålet om fremgangen i vores produktivitet er uhyre afgørende, fordi det er med til at gøre os rigere på den lange bane.

Vi kan enten øge vores velstand ved at arbejde mere, eller vi kan gøre det ved at arbejde smartere, som er den populære oversættelse af at øge vores produktivitet.

Kunstig intelligens kan overtage en række forskellige job i virksomhederne, og det vil løfte produktiviteten hos resten af medarbejderne.

Jo flere job, som bliver påvirket af den kunstige intelligens, desto større gevinst vil der være for vores produktivitet.

Den Internationale Valutafond (IMF) er i en rapport tidligere kommet frem til den voldsomme konklusion, at 40 procent af alle job på globalt plan vil blive påvirket af brugen af kunstig intelligens.

Det vil gøre os rigere, men nogle job vil også forsvinde, og uligheden vil vokse, lyder konklusionen i rapporten, der udkom i begyndelsen af 2024.

Det er også den slags rapporter, der har fået mange til at frygte for den kunstige intelligens, fordi de er nervøse for, om den vil overtage deres job.

Men Jesper Rangvid mener, at vi overdriver antallet af job, der kan blive overtaget af den kunstige intelligens. Han henviser til professor i økonomi på Massachusetts Institute of Technology (MIT) Daron Acemoglu.

Han vandt i 2024 Nobelprisen i økonomi sammen med to andre økonomer.

Han kom sidste efterår frem til, at kunstig intelligens kun vil påvirke fem procent af de nuværende arbejdsopgaver over de næste ti år. Og det vil kun give en fremgang i produktiviteten på 0,5 procent over den periode.

Det samme mener Jesper Rangvid.

»Vi er på et meget tidligt stadie med brugen af kunstig intelligens, og det er stadig uhyre svært at sige, hvor stor effekt den får. Vi har tidligere talt om computere, og herefter var der internettet, som gav dot.com-boblen på aktiemarkedet,« siger Jesper Rangvid.

»Dengang var der en stor tro på, at bare man havde adgang til internettet, var det vejen til guld, men det skete ikke. Nu har vi den samme hype omkring kunstig intelligens, men det er ikke sådan, at det vil forandre hele verden,« tilføjer han.

Han henviser med dot.com-boblen eller it-boblen til en periode i 1990erne, hvor der var en ivrig spekulation i aktier relateret til internetbaserede virksomheder. Det gav efterfølgende sammenbrud på aktiemarkedet.

Det er noget vrøvl

Philipp Schröder er også forbeholden over for, hvor store ændringer kunstig intelligens kommer til at skabe.

Men han fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem effekterne på kort sigt ved indførelsen af kunstig intelligens og effekterne på længere sigt, når virksomhederne har implementeret ai eller andre former for kunstig intelligens.

»Det kan godt være mange timer i bestemte typer job, der kan erstattes af kunstig intelligens. Det vil øge produktiviteten, men når først den nye teknologi er fuldt implementeret, er vi tilbage ved det oprindelige potentiale for udviklingen i produktiviteten,« siger Philipp Schröder og tilføjer:

»Når man siger, at det her ændrer alt, er det noget vrøvl. Det gør det ikke. Det er det samme med computere og indførelsen af strøm. Det har ændret meget, men bestemt ikke alt.«

Han understreger, at en af fordelene ved den kunstige intelligens er, at den vil kunne hæve produktiviteten i nogle sektorer og brancher, hvor det hidtil har været meget svært.

Traditionelt er det inden for industrien, man har set en fremgang i produktiviteten med øget brug af robotter og automatisering. Omvendt har det været meget svært at gøre det samme i servicesektoren.

Det vil også sige den offentlige sektor.

Men med fremkomsten af ai kan man også få øget produktivitet i eksempelvis den finansielle sektor, hos advokaterne og i undervisningen på ikke mindst de videregående uddannelser.

»Hos eksempelvis advokater kan kunstig intelligens blive sat til at gennemgå tidligere afgørelser. Det kan gøre, at serviceydelserne fra advokaterne bliver billigere, og så kan det være, at vi forbruger flere af dem. Jeg regner ikke med, at advokaterne skal frygte, at en masse af dem bliver arbejdsløse,« siger Philipp Schröder.

Fra politisk hold har der også været fokus på kunstig intelligens.

Senest har Liberal Alliance fremlagt en plan for den danske økonomi, hvori de indregner, at der kan ske en fremgang i produktiviteten i det offentlige på ti procent over de næste ti år.

Philipp Schröder påpeger, at det er meget svært at vurdere, om det er realistisk, da man ikke har nogen data for udviklingen i produktiviteten i det offentlige.

Det er cheføkonom i Danske Bank Las Olsen enig i. Han fremhæver, at det generelt er et problem at måle produktiviteten, men han fremhæver, at der i perioden fra midten af 1990erne til midten af 00erne faktisk var et produktivitetsløft, der nok stammer fra it-investeringer i USA.

Han er enig i, at det kan være svært at sige, i hvilket omfang det samme sker med kunstig intelligens.

»Hvis kunstig intelligens for eksempel øger kvaliteten af avisartikler, er det en produktivitetsforbedring, statistikken næppe fanger,« siger Las Olsen og tilføjer:

»Hvis vores udgifter til advokater falder, vil statistikken have en tendens til at se det som, at vi bruger færre af deres ydelser, selvom det måske i virkeligheden er, fordi kunstig intelligens har gjort dem mere produktive og derfor billigere,« siger Las Olsen.

Vigtigt at forstå

Han påpeger, at produktivitet er nemmest at måle i landbrug og industri, men det er svært, når det ikke primært handler om et fysisk produkt.

Direktør for interesseorganisationen IT-Branchen Natasha Friis Saxberg erkender, at det kan være svært at sige, hvor store gevinster der vil være på produktiviteten ved brug af ai.

Men hun mener, at det er vigtigt at have tålmodighed.

»Det er en helt valid bekymring, som økonomerne kommer med. Men det er også vigtigt at forstå, at vi står midt i en teknologi, der stadig er i sin spæde start, og at det derfor er vanskeligt at forudse de langsigtede virkninger,« siger Natasha Friis Saxberg og tilføjer:

»Vi har en tendens til at undervurdere, hvad der sker over en periode på ti år, mens vi overvurderer effekten på kort sigt. Det er netop her, at vi skal være forsigtige med at drage forhastede konklusioner om potentialet for ai,« siger Natasha Friis Saxberg.

Godmorgen og velkommen til ugens første Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Eksperter revser Legos nye klimabonus og kalder den »skuffende«
• Storbanksdirektør i dyster spådom: Krisen lige nu kan være »på niveau med de allerværste kriser, vi har set gennem historien«
• Nu får handelskrigen store konsekvenser for Trumps mest betroede. »Det kan ikke fortsætte«
• Han forudså finanskrisen og nu forudser han »noget værre end recession«

Men vi begynder med den amerikanske dollar, der opfører sig meget usædvanligt.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Dansk topøkonom: Dollaren opfører sig dybt bekymrende

Det er uden for fortilfælde, at investorer lige nu reagerer, som de gør, siger Torsten Sløk i Børsen.

Og han ved, hvad han taler om som en af Danmarks førende økonomer med en fortid som en af USAs mest profilerede bankøkonomer hos Deutsche Bank på Wall Street.

Normalt køber investorerne altid dollar og amerikanske statsobligationer, når de frygter for fremtiden, og når det samme mønster viser sig på aktiekurserne ved at falde. De to produkter er kendt som »den sikre havn«, men piedestalen er ved at smuldre under dem.

Investorerne gør nemlig ikke som de plejer. Obligationsrenten er steget fra 4,5 procent til 4,88 procent på meget kort tid, og under normale omstændigheder vil det tiltrække udenlandsk kapital, som vil presse dollaren op. Men siden udrulningen af Donald Trumps handelskrig 2. april, er dollaren faldet med 4,4 procent over for euro og kroner.

Derfor har selv Torsten Sløk svært ved at lure, hvad det er, der præcist foregår på de amerikanske finansmarkeder lige nu. 

»Dollaren og amerikanske statsobligationer er der, hvor likviditeten altid har været størst. Så når vi pludseligt ser, at renteforskellen mellem amerikanske og tyske statsobligationer udvider sig markant, og at euroen bliver meget mere værd målt i dollar, så er det meget usædvanligt. Især fordi det sker midt under stor markedsuro, hvor investorer altid først og fremmest tænker på sikkerhed,« siger han i Børsen.

Donald Trump sagde natten til lørdag, at han »meget hurtigt« havde løst et »lille problem« på obligationsmarkedet og påstod, at det nu går »rigtig godt«, men tallene fortæller fortsat noget andet. 

Det skriver vi om

1. Nu får handelskrigen store konsekvenser for Trumps mest betroede. »Det kan ikke fortsætte«

De høje tariffer har nu tvunget Tesla til at trække sine amerikanske biler fra det kinesiske marked. Ifølge cheføkonom illustrerer det, at handelskrigen er dyr – også for Trumps venner. Læs historien her. 

2. Danske boligejere skal spidse ørerne. Stærke kræfter trækker i renterne

Donald Trumps handelskrig har kastet verden ud i hidtil uset usikkerhed, hvor den sædvanlige økonomiske drejebog ikke længere fungerer. Der er udsigt til lavere vækst, men hvad sker der egentlig med inflationen? Det er den, der afgør de europæiske – og dermed danske – renter. Læs historien her.

Det bør du også læse

Dansk virksomhed ser muligheder i Trumps handelskrig: »Det er en provokerende tanke«

Mens mange bekymrer sig over handelskrig og uro på markederne, glæder en dansk virksomhed sig. For de ser den aktuelle situation som en gylden mulighed for at tjene flere penge i USA. Læs historien her. 

Det skriver andre medier om

1. Eksperter revser Legos nye klimabonus og kalder den »skuffende« 

LEGO risikerer at gribe efter de lavthængende frugter, når de indfører en klimabonus til medarbejdere og dele af ledelsen for at mindske CO₂-udledningen, men gør det i den del af forretningens værdikæde, der udleder mindst CO₂. Sådan lyder kritikken fra flere eksperter i Finans, der kalder Legos ambitioner for deres klimaregnskab »skuffende«.

2. Storbanksdirektør i dyster spådom: Krisen lige nu kan være »på niveau med de allerværste kriser, vi har set gennem historien«

Den administrerende direktør i den største bank i Frankrig, BNP Parisbais, Ulrik Ross siger til Børsen, at handelskrigen kan være »på niveau med de allerværste kriser, vi har set gennem historien« og forudsiger, at vi muligvis ikke har set den potentielle fulde udvikling endnu med henvisning til risiko for højere inflation, højere renter og lavere risikovillighed hos virksomheder. 

3. Han forudså finanskrisen og nu forudser han »noget værre end recession«

Ray Dahlio er grundlæggeren bag Hedgefonden Bridgewater Assosiation og er en af de investorer, der forudsagde finanskrisen tilbage i 2008. Nu bekymrer han sig for »noget værre end ressecion,« hvis ikke »de dybdegående ændringer« på verdensordenen og på USAs hjemlige orden bliver »håndteret godt«. Det siger han i et interview med NBC News. Han opfordrer i den forbindelse den amerikanske Kongres til at love, at de vil reducere det nationale budgetunderskud med ét procentpoint til tre procent af landets BNP. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

• Dow Jones: 1,6 procent
• S&P 500: +1,8 procent
• Nasdaq: 2,1 procent

Asien – indeks mandag kl. 08:03

• Japan Nikkei: +1,56 procent
• Hongkong Hang Seng: +2,02 procent
• Kina CSI Shanghai: +0,3 procent

Tak, fordi du læste med!

Danskernes lyst til at bevæge sig ud i boligkøb er tilsyneladende stigende.

I marts blev der i alt indhentet 5192 lånetilbud til boligkøb. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der er udkommet mandag.

Det er en stigning på 40 procent i forhold til samme måned sidste år.

Generelt er danskernes interesse for boligkøb steget markant siden sidste år. En del af forklaringen skal findes i det seneste års stabile inflation, lave ledighed og lønstigninger.

Det vurderer Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

- Derudover har de faldende renter også været med til at gøre boligkøb mere interessant for danskerne, lyder det.

Det er det højeste antal indhentede lånetilbud i marts siden 2022, hvor der blev givet 6394 lånetilbud til boligkøb.

Selv om danskerne viser større appetit på boligkøb i marts måned i år, er det ikke et tegn på, at lånetilbuddene "ligefrem spæner derudad".

Det siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

- I en historisk sammenligning ligger lånetilbuddene ikke vildt prangende til. Men vi hæfter os ved fremgangen, som altså både er at finde indenfor interessen for boligkøb og låneomlægninger, lyder det.

Det samlede antal lånetilbud i hele 2024 var på 157.625, hvilket var det laveste antal i statistikkens 28-årige historie.

Ifølge Finans Danmark blev der givet 8496 lånetilbud til boligejere inden for kategorien "øvrige formål", der typisk er drevet af omlægning af lån.

Det er 30 procent højere end i februar, men "historisk set dog ikke højt", pointerer Jeppe Juul Borre.

- Det er i øjeblikket nedkonverteringer til en lavere rente, som er på dagsordenen, siger han.

En såkaldt nedkonvertering går kort fortalt ud på, at man lægger lånet om til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente. På den måde får man en lavere ydelse på lånet. Ulempen er, at restgælden stiger.

Jeppe Juul Borre peger dog på, at mulighederne for nedkonverteringer den seneste tid er blevet forringet, da renten på fastforrentede lån er steget igen.

Potentielle nedkonverteringer kan stige, hvis renten på fastforrentede lån tager et nyt fald.

- Her er vi dog ikke lige nu, og usikkerheden for renterne har taget et stort nøk op - særligt efter de voldsomme toldudmeldinger fra USA, siger han.

/ritzau/

Ikke alt ved Donald Trumps handelskrig er nødvendigvis sort.

Faktisk kan en dansk virksomhed holde produktionen hjemme og alligevel eksportere endnu mere til USA, end de allerede gør i dag.

Det er virkeligheden for industrivirksomheden Bramidan, der har hovedsæde i Bramming ved Esbjerg.

Selvom deres varer bliver pålagt told af den amerikanske præsident, gør deres konkurrenters varer det også.

Og fordi konkurrenterne enten ligger eller har underleverandører i Asien, hvor landene bliver ramt af en højere told, giver handelskrigen den danske virksomhed en fordel.

Derfor opfordrer Bramidans administrerende direktør, Jakob Lysholm Christensen, til at se mulighederne i det kaos, som har hersket efter Donald Trumps indsættelse.

»Det er en provokerende tanke, men jeg tror på, at der er muligheder for danske virksomheder lige nu,« siger han.

Direktøren er helt bevidst om, at det kan opfattes som kontroversielt at omtale handelskrigen som noget positivt.

Men han føler sig alligevel forpligtet til at gøre det.

»Nogle gange skal man turde at være ærlig om det, man oplever. Og min pointe er, at vi skal se muligheder i en svær situation,« siger Jakob Lysholm Christensen.

Er det ikke en snæversynet måde at se tingene på? I har vel ikke interesse i mindre samhandel og uro i verdensøkonomien?

»Vi synes også, at det er meget uhensigtsmæssigt for verden at opbygge toldmure og begrænse den frie verdenshandel. Men hvis der kan skabes danske arbejdspladser, skal vi da tale om det.«

Fabrik i Danmark, vækst i USA

Bramidan fejrede for nylig 50-års jubilæum med en stor fest i det sydvestjyske hovedkvarter.

Det, der startede som en lokal smedeforretning, er i dag en global industrivirksomhed, som producerer maskiner til komprimering af pap, plast og andre genanvendelige ressourcer.

Virksomheden eksporterer til mere end 50 lande og har omkring 200 ansatte, hvoraf 130 af dem er i Danmark.

I seneste regnskabsår havde Bramidan en omsætning på 353 millioner kroner og lavede et overskud før skat på 17,8 millioner kroner.

Det går altså ret godt.

Og på trods af uroen i verdensøkonomien forventer Jakob Lysholm Christensen, at det kommer til at gå endnu bedre fremover.

Især på det amerikanske marked, som i dag står for omkring en femtedel af Bramidans eksport, er der udsigt til vækst.

»Det troede vi også på inden Donald Trump og handelskrigen, fordi mange af vores løsninger inden for genanvendelse ikke findes i USA i dag,« siger han.

Men I vil ikke flytte produktion til USA, som Donald Trump ønsker?

»Vi er stolte af at producere i Danmark, og det vil vi gerne blive ved med. Men hvis det giver mening, flytter vi selvfølgelig,« siger Jakob Lysholm Christensen og tilføjer:

»Det er bare meget omkostningstungt, og vi kan ikke få den kvalificerede arbejdskraft derovre. Så lige nu er det ikke aktuelt.«

De snyder sig selv

Direktøren lægger ikke skjul på, at en told vil tvinge Bramidan til at hæve priserne på deres varer.

Men han forventer ikke, at det vil få nogen effekt på salget.

»Alle vores konkurrenter skal også hæve priserne. Så det bliver amerikanerne selv, der betaler prisen,« siger Jakob Lysholm Christensen.

Derfor ærgrer han sig på vegne af den amerikanske befolkning, der ifølge hans vurdering bliver ofrene for handelskrigen.

Jakob Lysholm Christensen forventer nemlig heller ikke, at Donald Trumps strategi fører til flere investeringer i USA.

Tværtimod.

»Vi tøver i hvert fald, fordi det hele er så uforudsigeligt og ustabilt. Hvis man skal investere i et land, skal der være tillid til og styr på institutionerne. Det kan man ikke sige om USA i øjeblikket,« siger han:

»De snyder sig selv, og det er jo trist. For amerikanerne og for hele verden.«

Det lignede ellers et arbejdsmarked, der var ændret for altid.

Coronapandemien tvang tusindvis af arbejdspladser til at sende deres tusindvis af medarbejdere hjem. Selvom det næppe var med nogens gode vilje, kom hjemmearbejdet med uventede gevinster.

Det øgede produktiviteten, smurte tandhjulene i det travle familieliv og mindskede antallet af sygedage – en løbende næse var ikke nok til at sygemelde sig fra hjemmekontoret.

Muligheden for at arbejde hjemme vandt indpas i både internationale og danske virksomheder. Det var sågar pligtskyldigt hos forsikringsvirksomheden Codan at holde sig fra kontoret mindst et par dage om ugen, ligesom der i Danske Bank ikke er kontorpladser til alle.

Men det ser ud til at ændre sig.

I efteråret annoncerede gigantvirksomheden Amazon, at det var slut, og skoproducenten Nike fulgte trop.

Den vej går det tilsyneladende også i Danmark, hvor Joe & the Juice sidste uge sløjfede alle aftaler om hjemmearbejde, og Nykredit halverer antallet af hjemmearbejdsdage.

Men virksomhederne bør tage ved lære af årene post corona, forklarer arbejdspladsforsker Peter Holdt Christensen, som kalder arbejdspladsen »en vanvittigt gammeldags idé«.

Han vurderer, at det kan blive decideret svært at lokke særligt én gruppe medarbejdere tilbage på kontoret.

Man skal »redegøre« for sit hjemmearbejde

I en intern mail, som FinansWatch er i besiddelse af, lyder det fra koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen, at man ønsker en arbejdsplads, »hvor holdånd og handlekraft trives side om side«.

Berlingske har sendt Nykredit en række spørgsmål om baggrunden for den ændrede politik om hjemmearbejde, og hvilke erfaringer der ligger til grund for beslutningen. Deriblandt om Nykredit har oplevet dykkende produktivitet, i takt med at mængden af hjemmearbejde er steget.

Banken har ikke ønsket at stille op til interview, men Trine Ahrenkiel, der er HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit, svarer skriftligt:

»Vi skruer lidt op for fremmødet, fordi det er godt for fællesskabet. Vi synes, der er stor værdi i at mødes og være sammen i løbet af arbejdsugen, hvor man sparrer, lærer af hinanden og løser opgaver sammen. Det betyder dog ikke, at man ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. Og selvfølgelig kan man nå et tandlægebesøg, skole-hjem-samtaler eller lignende.«

Hos Joe & the Juice vil man som udgangspunkt skulle møde på arbejde hver dag. Hvis man arbejder hjemmefra, skal man kunne »redegøre for, hvad du skal lave derhjemme«, fortalte direktør Thomas Nørøxe til TV 2 Kosmopol.

Et forandret arbejdsmarked

Spoler man tiden blot ti år tilbage, hørte hjemmearbejde til sjældenhederne på langt de fleste arbejdspladser. Alligevel kalder Peter Holdt Christensen den tid for »gamle dage«.

Han er ph.d. og lektor ved CBS og har forsket i, hvad kontorarbejdet gør ved os.

Peter Holdt Christensen indleder med en selverklæret grovskåren analyse af, hvem der drager fordel af hjemmearbejdsdagene.

»De yngre, nyuddannede ansatte hungrer efter at være til stede fysisk på arbejdspladsen og så nok også helst, at den var fyldt med kollegaer, så de kunne bygge et netværk og socialisere,« forklarer han.

Når denne gruppe får børn, familie og flere forpligtelser, er der pludselig store fordele ved muligheden for hjemmearbejde. Så kan man vaske tøj i kaffepausen, spare køreturen til og fra arbejde og dermed svinge forbi daginstitutionen, før det bliver myldretid.

Disse fordele er mindre vigtige, når børnene er flyttet hjemmefra, og man nærmer sig en seniortilværelse.

En overvejende fordel ved hjemmekontoret er, at man slipper for støjgener fra sine kolleger.

»På tværs af undersøgelser ser vi ingen produktivitetsnedgang, uanset hvor meget du arbejder hjemmefra. Enkelte undersøgelser viser faktisk, at man laver lidt mere, når man arbejder hjemmefra,« forklarer han.

En undersøgelse fra Dansk Industri fra 2024 viser desuden, at medarbejderes trivsel har gavn af muligheden for hjemmearbejde. Med til fordelene hører også, at virksomheder kan rekruttere i større geografisk omfang, og muligheden for hjemmearbejde styrker fastholdelsen af medarbejdere.

Christine Secher, der er fagleder hos Dansk Industri, uddyber dog, at virksomhederne også har et ønske om at se mere til deres medarbejdere.

Hele 65 procent af virksomhederne vil styrke fremmødet ved eksempelvis at forbedre de fysiske rammer, holde obligatoriske møder og sociale arrangementer.

»Det er første gang, vi har spørgsmålet med, så vi kan ikke sammenligne det med andre tal. Men når jeg taler med virksomhederne, oplever jeg en generelt stigende opmærksomhed på at understøtte fysisk fremmøde til gavn for samarbejde og vidensdeling,« siger hun.

Men den gradvise tilbagevenden til den fysiske arbejdsplads kan også handle om noget andet:

Chefens behov.

»Flere ledere har svaret, at de føler sig udfordrede, når de ikke ved, hvem der er på arbejde hvornår. Ledelsesopgaverne så anderledes ud, dengang alle ansatte gik på arbejde fem dage om ugen.«

Peter Holdt Christensen stemmer i:

»Det er også en vigtig opgave for ledere at blive set, og det er klart nok sværere, når kontorlandskabet er tomt. Derfor kan bevægelsen væk fra hjemmearbejde også være en konsekvens af nogle lederes præference for mikromanagement (en ledelsesstil, hvor lederen nøje overvåger medarbejdernes adfærd, red.)«

Peter Holdt Christensen understreger, at han ikke kender detaljerne hos nogle af de virksomheder, der senest har gjort op med hjemmearbejde.

Men det ligner en tilbagevenden til gamle dyder, hvor »ansigtstid« er en af dem.

»Det er efterhånden en gammeldags opfattelse, at man skal kunne se sine medarbejdere i øjnene for at kontrollere, om de laver noget. Det er fuldstændig galimatias, hvis man forkaster flere års læring om, at hjemmearbejde er lige så produktivt til fordel for mere ansigtstid,« siger Peter Holdt Christensen.

Arbjedsliv på LinkedIn

Berlingske har netop kåret 100 talenter fra erhvervslivet, hvor vi for første gang kan blive lidt klogere på fællestrækkene.

Det viser sig eksempelvis, at LinkedIn er deres foretrukne sociale medie, og at 88 procent af dem har lavet mindst et opslag det seneste år.

Det er ifølge Peter Holdt Christensen med til at tegne billedet af det moderne arbejdsliv, som i højere grad er hjemløst.

Man kan turnere digitalt med sine professionelle bedrifter til tusindvis af følgere frem for i en henslængt snak over kaffemaskinen.

»Vi kan lige så godt forkaste ideen om, at vi samles på ét sted mandag morgen klokken 8 til fredag eftermiddag klokken 17. Det er en vanvittig gammeldags idé, at det kun skulle være på den fysiske arbejdsplads, at vi løser opgaver og indgår i fællesskaber,« siger Peter Holdt Christensen.

Det er da også blevet mere fleksibelt at være forsker og lektor på CBS.

Undervisningen kan optages på forhånd og streames digitalt, opgaverne kan rettes hjemmefra.

»Hvis jeg eksempelvis bare skal læse eller skrive og ikke mødes med andre mennesker, kan jeg ikke se grunden til, at jeg skulle bruge min tid på at komme et andet sted hen end mit hjemmekontor,« slutter Peter Holdt Christensen.

Måske Tesla-direktør Elon Musk havde troet, at han med sin rolle i Det Hvide Hus kunne smyge sig uden om Donald Trumps dramatiske toldsatser.

For nylig stod det dog klart for elbilproducenten, at det formentlig ikke bliver tilfældet. 

Fredag kunne Reuters fortælle, at Tesla har valgt at tage sine amerikansk producerede biler Model S og Model X af det kinesiske marked. 

Samme dag havde Kina gengældt Trumps toldsats på 145 procent med en generel toldsats på 125 procent på alle amerikanske varer. 

Ifølge cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen kommer Teslas beslutning om at indstille alt salg af deres amerikanske biler som en »ren konsekvens« af den seneste kinesiske toldsats. 

Konkurrencen på elbilmarkedet er nemlig i forvejen enormt presset, og derfor gør Kinas seneste toldsats det ikke bare meget vanskeligt for Tesla at sælge sine biler i Kina.

»Det ville i praksis næsten være umuligt at sælge amerikansk producerede Teslaer på det kinesiske marked,« vurderer Helge J. Pedersen.

Dialogen er aflyst

Siden Trump rykkede ind i Det Ovale Kontor for snart tre måneder siden, har hele verdens virksomheder og økonomer ventet spændt på at se, hvor mange af præsidentens løfter om toldsatser han faktisk havde tænkt sig at følge til dørs. 

Til fleres overraskelse har Donald Trump vist sig faktisk at være en mand af sit ord. På kort tid har han indført told på produkter fra stort set alle verdens lande, og særligt fra Kina. 

Mens EU og andre lande har valgt at trække præsidenten til forhandlingsbordet, er dialogen mellem kinesiske og amerikanske embedsmænd gået helt i stå. 

Mandag skrev præsidenten fra sin profil på Truth Social, at »alle samtaler med Kina om de møder, de ønsker med os, vil blive aflyst!« 

Siden da er handelskrigen kun eskaleret yderligere. Og fredag blev det altså for meget for Tesla. 

»Rent økonomiske motiver«

Ifølge Helge J. Pedersen er Teslas tilbagetog på det kinesiske marked bare et blandt flere eksempler på, at den nuværende handelskrig har alt for store konsekvenser.

»På et eller andet tidspunkt må det gå op for beslutningstagerne, at det ikke kan fortsætte. Det niveau, som toldkrigen har nået mellem USA og Kina, er simpelthen uholdbart,« siger han. 

Lørdag kunne Apple og andre elektronikproducenter i USA prise sig lykkelige over, at smartphones, computere og anden elektronik, herunder mikrochip, blev undtaget Trumps toldsatser. Dog uddybede USAs handelsminister, Howard Lutnick, søndag, at undtagelsen kun er midlertidig.

Spørgsmålet er, om Tesla ved at droppe salget til Kina forsøger at presse Trump til også at undtage dem fra de høje toldsatser.

Helge J. Pedersen tror det ikke.

»Man skal ikke udelukke det. Men jeg tror, det er rent økonomiske motiver, der ligger bag. En told på 125 procent, det er totalt prohibitivt,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter.

»Det her illustrerer bare igen, at handelskrigen er dyr. Og den skal deeskaleres i tide, inden den når at give varige skader.«

Flere amerikanske økonomer frygter i øjeblikket muligheden for en recession som følge af Trumps toldkrig. Ifølge en undersøgelse fra The Wall Street Journal vurderer amerikanske økonomer, at der lige nu er en 45 procents sandsynlighed for en recession inden for de næste 12 måneder. 

Den ene dag kommer der én melding; dagen efter kommer der en anden.

»Det viser den vaklen, der er i USA for tiden. Man ved ikke, hvad ben man skal stå på, og der er en stor usikkerhed om hele projektet.«

Det vurderer cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, efter at der søndag er kommet nye signaler fra Washington om handelskrigen med Kina.

Lørdag var meldingen, at elektronik som computere, telefoner og chip ikke længere var omfattet af den enorme straftold på 145 procent på det meste af den kinesiske eksport til USA.

Men nu understreger den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, at det kun er midlertidigt, at varerne er undtaget. Om en måneds tid eller senere vil der alligevel blive offentliggjort en separat told på varerne, lyder det.

Helge J. Pedersen siger, at der »under alle omstændigheder er tale om en retræte« fra amerikansk side.

»Der var lagt op til et meget hårdt slag mod de amerikanske virksomheder og den amerikanske økonomi, og derfor var man nødt til nærmest at lægge sig fladt ned,« siger Helge J. Pedersen.

Eksempelvis får den store amerikanske teknologivirksomhed Apple ifølge CNBC produceret 80 procent af sine produkter i Kina.

Hvad bliver den nye told?

Helge J. Pedersen peger på, at det er svært at forudse, hvad de nye satser vil blive.

Tidligere har man set satser for biler, stål og aluminium på 25 procent, og givetvis vil de blive lavere end de 145 procent på elektronik produceret i Kina, der oprindelig blev meldt ud.

Lige så snart tolden kommer over 100 procent, vil det være prohibitivt, fortæller cheføkonomen.

Varerne vil blive fordoblet i pris, og der vil ikke blive solgt nogen iPhones, legetøj eller andre produkter, som i stor stil er fremstillet i Kina.

»Dette er ikke populært på nogen områder – hverken blandt virksomheder eller i befolkningen. Det har ramt techgiganterne hårdt. De har mistet enorme værdier på aktiemarkederne. Det skaber et voldsomt pres på Trump, fordi det har så store konsekvenser for den amerikanske økonomi,« siger Helge J. Pedersen.

Trumps toldkrig har været præget af en zigzagkurs med en række uforsonlige udmeldinger og så et delvist tilbagetog i løbet af den seneste uge, hvor Kina som eneste land blev ramt med den helt hårde toldhammer, mens resten af verden fik 90 dages pause fra de højeste gensidige toldsatser.

Pausen blev indført, fordi mange lande har taget fat i den amerikanske regering og bedt om toldforhandlinger, lød det fra USA.

I de kommende uger og måneder ventes der forhandlinger mellem USA og en række lande. Mandag ventes EU-kommissæren for handel, Maros Sefcovic, at ankomme til Washington, D.C., skriver Ritzau.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, valgte lørdag dansk tid at undtage elektroniske varer som telefoner og computere fra straftold.

Det er varer, der især bliver produceret i Kina, som Trump ellers har pålagt en told på 145 procent i gennemsnit.

Men nu varsler USAs handelsminister, Howard Lutnick, alligevel separate toldsatser på varerne.

I et interview med ABC søndag siger handelsministeren, at der vil blive pålagt toldsatser om en måned eller mere.

Det har nemlig hele tiden været meningen, at det blot var en udsættelse af told, lyder det nu:

»Det er ikke en permanent form for undtagelse,« siger han i interviewet med ABC.

Uvist hvor høj tolden bliver

De elektroniske varer vil blive omfattet af den told, der kommer på halvledere, siger Howard Lutnick. Halvledere har særlige elektriske egenskaber, og halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere og telekommunikationsudstyr.

Intentionen fra Det Hvide Hus er, at de vil implementere »en toldmodel for at opmuntre« halvlederindustrien såvel som medicinalindustrien til at flytte deres forretning til USA, skriver ABC.

»Vi kan ikke være afhængige af udlandet, når det gælder grundlæggende ting, som vi har brug for,« siger han.

Udover en separat toldsats på elektroniske varer varsler Lutnick også en separat toldsats på lægemidler.

Handelsministeren kommer ikke yderligere ind på, hvor høj toldsatserne bliver.

Trumps melding lørdag blev anset for at være en markant afvigelse fra de ellers hårde udmeldinger, der har været fra USA mod Kina i handelskrigen.

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, sagde tidligere søndag til Berlingske, at han anså et pres på Trump fra mange fronter – især fra de store techgiganter – som årsagen til, at den amerikanske præsidents tilsyneladende gik på tilbagetog:

»Der er store amerikanske kommercielle interesser i Kina – heriblandt Apple, der får store dele af deres produkter fremstillet i Kina. De vil blive ramt hårdt, hvis Kina ikke længere kan eksportere til USA.«

Nu kan de store amerikanske virksomheder altså alligevel ikke helt ånde lettet op. 

Det har været nogle uger med en helt ekstrem turbulens på de finansielle markeder. Det skyldes naturligvis, at præsident Trump har lanceret en toldmur, der er et brud med hele efterkrigstidens globale system.

Det betyder, at vi befinder os i et ukendt territorium uden at vide, hvor alting ender. Dermed ved vi heller ikke, hvad der kommer til at ske med økonomisk vækst og inflation i de kommende uger, måneder og år.

Det er i dette vidensmæssige tomrum, at alverdens centralbanker skal forsøge at sætte en kurs. Med et klæde kastet over krystalkuglen.

I næste uge – skærtorsdag – er det Den Europæiske Centralbank (ECB), der kommer med sin rentemelding. Det er den, der sætter dagsordenen for de danske renter i bankerne og for boligejerne.

ECB kommer til at sætte renten ned med et kvart procentpoint til 2,25 procent. Det vil i givet fald betyde, at den danske nationalbank sætter den toneangivende rente ned til 1,85 procent. Det er både signalet fra de finansielle markeder og fra ledende medlemmer af ECB.

Rentenedsættelsen vil slå direkte igennem på de danske boliglån med helt kort rentebinding. Det sker på et tidspunkt, hvor det danske boligmarked fortsætter sin kurs mod rekordhøje priser.

Men hvad sker der efter påskemødet?

De finansielle markeder indregnede ved årsskiftet, at renten vil blive sat ned fire gange i år. Nu er to af rentenedsættelserne leveret, og nu forventer markedet yderligere tre nedsættelser, så den officielle rente hedder 1,75 procent ved udgangen af året. 

Hvis det nuværende spænd mellem ECB og Danmarks Nationalbank fastholdes, vil det give en officiel dansk rente på 1,35 procent.

ECB vil på mødet holde kortene helt tæt til kroppen, for det er direkte uansvarligt at komme med noget, der ligner håndfaste løfter, i en tid, hvor verden ændrer sig fra time til time. Derfor skal man også forvente den sædvanlige ordsuppe fra ECBs chef, Christine Lagarde, der har udviklet en evne til at bruge mange ord på at sige ingenting på de pengepolitiske pressemøder.

ECB skal overveje en række stærke strukturelle kræfter, der kan give store overraskelser i forhold til, hvor renten skal hen.

Trump skubber til europæiske renter

Trumps toldmur står øverst på dagsordenen – på mange forskellige måder.

Toldmuren vil give højere inflation i USA, men det er ikke det samme, som at priserne generelt kommer til at stige i Europa. Selvom en generel toldmur på ti procent i USA ikke er høj nok til at ændre på handelsstrømmene, vil Trumps de facto handelsblokade mod Kina skabe en strøm af kinesiske varer til det europæiske marked.

Priserne på forbrugsvarer fra de kinesiske fabrikker er faldende, og selvom EU og Kina bliver enige om en form for frivillig eksportbegrænsning, vil der være et nedadrettet pres på varepriserne også her i Europa.

Trump er også lykkedes med at få oliepriserne kraftigt ned, hvilket gavner den europæiske inflation. Og så er det erklærede mål for den tyske regering og de fælles europæiske investeringsplaner, at priserne på energi skal ned i Europa. Det er et vigtigt element i genopretningen af den europæiske konkurrenceevne. Det vil også give lavere strukturel inflation.

Trump har også formået at skabe tvivl om dollaren og de amerikanske statsobligationer som en sikker havn i turbulente tider. Det har været særligt tydeligt de seneste dage.

De amerikanske renter er steget, hvor de burde være faldet. Det er i stedet de tyske statsrenter, der lige nu opfører sig som sikker havn. De falder, når bølgerne går højt, og stiger, når lettelsens suk indfinder sig. Samtidig er euroen blevet styrket.

Hvis euroen i højere grad betragtes som en reservevaluta, vil det føre til en større indstrømning af kapital til euroområdet og større køb af europæiske obligationer. Her hjælper en fælles udstedelse af EU-gæld, fordi EU-obligationer ikke er bundet op på et enkelt land.

Øget indstrømning og øget placering af europæisk opsparing i europæiske aktier vil desuden styrke virksomhedernes finansielle muskler til at investere i forbedret produktivitet og innovation. Det styrker også konkurrenceevnen.

Det vil give en tendens til en stærkere euro og lavere markedsrenter. Det giver faktisk mulighed for, at ECB kan sætte renten mere ned end ellers.

Der er også andre strukturelle elementer, der styrker argumentet for en længere række af rentenedsættelser forude.

Bedre konkurrence giver lavere priser

EU-Kommissionens forkromede plan om at rulle regulering og indberetningspligter tilbage og en lempelse af nogle af de mest uigennemtænkte klimamål vil lette erhvervslivets rammevilkår. Det samme vil en forbedring af EUs finansielle infrastruktur og flere grænseoverskridende banker.

Hvis det er tilstrækkeligt ambitiøst, vil det give et løft til produktiviteten i EU og dermed åbne for en periode uden nævneværdigt indenlandsk prispres. Også selvom der er pæne lønstigninger. Her spiller digitalisering en vigtig rolle. Det reducerer omkostningerne og øger muligheden for prissammenligninger og konkurrence. Det er alt sammen noget, der presser priserne nedad – på den gode måde.

Tag eksemplet med mobiltelefoni.

Da den private udbyder Iliad indledte en priskrig på det franske marked i 2012, faldt mobilpriserne med 40 procent. Da de gik ind i Italien, faldt priserne med 20 procent. 

Det er derfor, at tiltag til at forbedre det indre marked og øge konkurrencen på tværs af grænserne giver lavere leveomkostninger for forbrugerne. Norske Rema og tyske Lidls succes på det danske marked bidrager til øget konkurrence i supermarkederne.

Så der er meget stærke strukturelle kræfter, der taler for, at de europæiske renter i en rum tid kan ligge lavere, end mange analytikere tror på nuværende tidspunkt. Dertil kommer naturligvis den negative vækstimpuls fra Trumps handelskrig.

Men der er også kræfter, der trækker den anden vej.

Der har været høje lønstigninger, der har udhulet virksomhedernes konkurrenceevne. Hvis virksomhederne udnytter et begyndende forår hos forbrugerne til at sætte priserne op, så vil inflationen dog blive højere.

Men ECBs inflationshøge er allermest bekymret for noget helt andet.

Vi pumper penge ud

Svaret på Trumps omfavnelse af Ruslands Vladimir Putin har ført til en historisk oprustning i Europa. Tusindvis af milliarder af kroner vil i de kommende år blive pumpet ud i økonomien som øget offentlig efterspørgsel. Tyskland har på få uger delvist afmonteret gældsbremsen i forfatningen, der hidtil har krævet tæt på budgetbalance.

Dertil kommer store investeringer i infrastruktur, klimaomstilling og digitalisering. Tyskland vil alene investere 500 milliarder euro over 12 år. Og på EU-niveau arbejder man som sagt med en række store, grænseoverskridende investeringer på alt fra forsvar til infrastruktur.

Det betyder, at der er en fuldstændig kovending i den europæiske finanspolitik.

Ved årsskiftet handlede det om nedbringelse af underskud i de store eurolande som Frankrig og Italien. Sammen med gældsbremsen ville det have givet en ret markant stramning af finanspolitikken i euroområdet som helhed. Nu er der udsigt til en samlet lempelse, selvom de mest forgældede lande fortsat skal få styr på andre dele af deres udgifter.

I forvejen er ledigheden på et rekordlavt niveau, og der er faktisk en del opsparet købekraft i husholdningerne. Så bekymringen er, at de mange nye investeringer vil presse lønninger og prisen på materialer op, så der kommer en ny runde inflation.

Det er det vigtigste argument for, at renterne ikke kan sættes meget mere ned. Her er en joker dog også, hvordan handelskrigene påvirker vores rejsemønster. Vil europæerne rejse mindre ud i verden, vil det styrke europæisk økonomi. Hvis amerikanerne holder sig hjemme, vil det trække ned.

En sladrehank er aktiekursen i de amerikanske luftfartsselskaber. De er næsten halveret siden årsskiftet, så der bliver færre amerikanere i Europa denne sommer.

Kortene holdes tæt til kroppen

ECB har tidligere beskrevet sin rentepolitik som »restriktiv«, men gik ved den seneste rentenedsættelse til 2,5 procent over til at kalde politikken for »mærkbart mindre restriktiv«. Altså er foden fortsat let på bremsen, men ikke så meget som tidligere.

Spørgsmålet er, hvornår ECB mener, at foden er helt væk fra bremsen. Og så naturligvis om foden på et tidspunkt skal flyttes til speederen. Inflationen i euroområdet var i marts på 2,2 og har langsomt bevæget sig ned mod målet om 2 procent.

Donald Trumps handelskrige er helt uforudsigelige, og vi aner simpelthen ikke, hvor den europæiske – og danske – økonomi lander. Men alt er ikke sort i sort på denne side af Atlanten.

En stor tilstrømning af arbejdskraft fra den amerikanske side vil også give et boost til væksten, men vel og mærke uden at skabe markant højere inflation.

Så i næste uge vil ECB sige ingenting. Men der kan sagtens vente en større serie af rentenedsættelser forude. Også selvom økonomien ikke falder ned i et hul.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør