Er der guld i Grønlands is?

Flere iværksættere har haft travlt med at tage til Grønland for at høste landets største ressource i håb om, at der er forbrugere, der er villige til at betale ekstra for vodka blandet med smeltevand fra en gletsjer eller en cocktail med isterninger af grønlandsk indlandsis.

Isen markedsføres som renere og tættere end det meste anden is, fordi den er blevet komprimeret i en gletsjer i 100.000 år, før den brækkede af og faldt ud i en fjord. Det kan måske diskuteres, om der her er tale om videnskabelige kendsgerninger, ligesom det kan diskuteres, om det er miljømæssigt forsvarligt at transportere isklumper fra Arktis til natklubber i Dubai.

I Grønland hedder det sig, at man går ind for den form for forretning.

»Hvis der er noget, vi har meget af her i landet, er det vel is,« siger Thomas »Tyt« Mogensen, der er direktør for Nalik Ventures, Grønlands organisation til virksomhedsfremmende initiativer, som råder over 130 millioner dollar. I de seneste fem år har fonden godkendt 13 licenser til seks virksomheder, der har planer om at høste is og smeltevand fra indlandsisen.

Arctic Ice, en to år gammel iværksættervirksomhed, henter isbjerge på størrelse med biler i en fjord i det vestlige Grønland, skærer isbjergene ud med motorsav, pakker isblokkene ned i afkølede containere og læsser dem over i et fragtskib, som derefter sejler af sted på en 16.000 km lang sørejse.

Fra Grønland til Dubai 

Medstifteren af denne virksomhed Ittu Lilliendahl, der er grønlænder, fortæller, at han først og fremmest er interesseret i de isbjerge fra indlandsisen, der kælver i en fjord cirka seks timers sejlads fra Nuuk.

»Vi leder efter den reneste is fra bunden af indlandsisen, for den er den ældste og reneste,« fortæller Lilliendahl.

Når containeren ankommer til Dubai, bliver isblokkene af arbejdere ansat i Arctic Ice skåret ud i runde stykker og anbragt i trekantede gaveæsker forsynet med en lille istang.

En af den slags isæsker fra Arctic Ice koster 100 dollar for seks isterninger. Gæsterne på Nahaté Dubai, en restaurant og natklub i Dubais finanskvarter, kan nyde en gincocktail ved navn Desert Whisper, som koster 175 dirham – svarende til 48 dollar – og er afkølet med grønlandske isterninger.

Valentin Pinault, en 28 år gammel fransk iværksætter, der bor i Dubai, nyder jævnligt et glas singlemalt, en 18 år gammel skotsk whisky med grønlandske isterninger. Drinken koster ham 800 dirham – svarende til 1.430 kroner – på Nahaté. Han forklarer, at han foretrækker isterninger, der er fri for snavs og bakterier og smelter langsomt.

»Isen afkøler uden at afgive for meget vand,« forklarer Pinault, der har sin viden fra en artikel om den grønlandske is, han læste i oktober i år. 

»Den er ren.«

»Isens oprindelse betyder meget for vores kunder,« siger Andrey Bolshakov, der er marketingdirektør i Nahaté Dubai. 

»Og når de får at vide, at isen er 100.000 år gammel, gør det dybt indtryk på dem.«

Ikke alle tror dog på den historie.

Mathieu Morlighem, der er professor i glaciologi ved Dartmouth College, kan fortælle, at i takt med, at sneen falder på isen, danner den årringe ligesom årringe i en træstamme. Med tiden bliver de mange lag i en gletsjer presset hårdt sammen.

Når de grønlandske gletsjere glider fra indlandsisen og ud til havet, er det praktisk talt umuligt at afgøre, hvor gamle de er, forklarer Morlighem.

Thomas Olsen indsamler og udskiber smeltevand fra gletsjere i det sydvestlige Grønland og fragter det til Jylland, hvor det bruges til at destillere gin og vodka af mærket Point 660 Glacier Spirits, der koster omkring 450 kroner for en flaske.

Thomas Olsen mener alligevel, at det er en udfordring at tjene penge i Grønland.

»Man skal virkelig vide, hvad man gør deroppe, især fordi temperaturen ligger på 40 minusgrader halvdelen af året,« forklarer han. 

»Der er ingen infrastruktur, afstandene er store, og befolkningstætheden er lav, så man skal gøre det hele selv.«

Den nyvalgte grønlandske regering arbejder med nye love, der kan gøre det nemmere at høste is og smeltevand i Grønland. De nye regler skal gøre det nemt at få tilladelser og forbedre vejene og havnene.

»Vand og is er en ressource, der har potentiale til at få stor betydning for Grønland,« siger Naaja Nathanielsen, der blev udnævnt til handelsminister i april i år.

Mange containere med is

Temperaturen i Grønland og i Arktis i det hele taget er steget tre gange hurtigere end den globale middeltemperatur siden 1980, fremgår det af en rapport fra 2024 fra The National Oceanic and Atmospheric Administration. Det betyder blandt andet, at Grønland mister 270 milliarder ton is om året.

Det varmere klima har forøget udenlandske virksomheders interesse i at udvinde de mineraler, der befinder sig under den smeltende grønlandske indlandsis. Præsident Trump har som bekendt truet med at overtage kontrollen med Grønland fra Danmark af hensyn til den amerikanske nationale sikkerhed, men også for at få adgang til disse mineraler.

Medstifteren af Arctic Ice, Samir Ben Tabib, forventer at eksportere mellem 20 og 30 containere is til Dubai, når vinterisen langs de grønlandske kyster begynder at bryde op i maj. Ben Tabib siger desuden, at hans firma også har planer om at forhandle grønlandsk vand på flaske.

Ben Tabib er ikke den første iværksætter, der har drømt om at sælge is til tørstige bargæster. I 2015 var der en virksomhed, der forsøgte at sælge isterninger, skåret ud af en norsk gletsjer, og transportere dem med helikopter, men planen slog fejl, fordi den stødte på modstand hos lokalbefolkningen. Et ambitiøst projekt om at bugsere et helt isbjerg fra Antarktis til Saudi-Arabien for at kunne levere friskt ferskvand blev udarbejdet i 1970erne, men blev aldrig til virkelighed.

Værdien af det globale ismarked forventes at nå op på $7.23 milliarder i 2027, fremgår det af beregninger.

Eksporten af fisk og skaldyr tegner sig for 90 procent af den grønlandske eksport, fulgt af mineraler, men Nathanielsen tror på, at der er en fremtid for eksporten af is og vand – især hvis man benytter skibe udstyret med fleksible blærer, der ikke vejer ret meget.

»Hvis man kan transportere det i bulk, bliver det meget nemmere,« forklarer Nathanielsen, som samtidig anfører, at transportudgiften er den største økonomiske forhindring for at gennemføre flere projekter med vand og is.

Det er ikke alle grønlændere, der er enige med Nathanielsen i, at det er en god idé at sælge Grønlands vand og is. Klimaaftrykket ved at transportere is med oliedrevne fragtskibe fra Grønland til Den Persiske Golf er alt for stort, især i betragtning af, at Dubai i forvejen producerer sin egen is.

»Eksporten af is er et godt eksempel på, hvordan man kan starte en virksomhed og skabe en form for sammenhold heroppe i Grønland,« siger Javier Arnaut, der er professor i socialvidenskab og økonomi ved Grønlands Universitet. 

»Men samtidig belyser det de moralske problemer ved den slags initiativer. Er der virkelig tale om noget, som resten af verden har brug for?«

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

I februar præsenterede håndboldklubben HØJ Elite fra Ølstykke en nyhed, der gav genlyd i hele den internationale håndboldverden.

For her kunne klubben fra den næstbedste række i Danmark fortælle, at den havde købt den svenske verdensstjerne Hampus Wanne i selveste FC Barcelona.

»Min første tanke var: Chok! Det passer ikke. Det kan ikke være rigtigt,« lød den umiddelbare reaktion fra TV 2s håndboldekspert Claus Møller Jakobsen.

Men den var god nok.

Og nu ville alle pludselig vide, hvad der var under opsejling i Ølstykke, der ligger 30 kilometer vest for København.

»Da nyheden kom ud, eksploderede det hele,« fortæller Lars Vinther, som er direktør og medejer af HØJ Elite.

Han var på skiferie i Italien, da medierne fik nys om den overraskende handel.

»Jeg måtte blive nede fra bjerget hele dagen, fordi telefonen ringede konstant. På to døgn talte jeg og andre folk i klubben med 32 forskellige medier fra hele Europa. Alle ville jo vide, hvordan en lille klub i Ølstykke kunne købe en stjerne fra Barcelona,« siger håndboldchefen, som har inviteret Berlingske indenfor på HØJ Elites kontor i udkanten af Ølstykke.

Her har han indvilget i at fortælle om de ambitiøse planer, som på kort tid skal gøre den lille klub til en rival for kæmper som Aalborg Håndbold og GOG.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at toppen i dansk håndbold i mange år har tilhørt jyderne og fynboerne. Nu vil vi skabe et sjællandsk modstykke til det, og det kræver en ret aggressiv strategi,« siger 60-årige Lars Vinther.

Klar med millioner

Hovedkræfterne bag de store ambitioner er direktør Lars Vinther selv og formand Helle Rasmussen, som har været med siden etableringen af HØJ Elite for ti år siden.

Deres familier – som begge er blevet velhavende på salg af medicinsk udstyr – ejer i dag klubben.

»Jeg har selv spillet håndbold i mange år og mødt min kone i en håndboldhal. Og min kone har spillet sammen med Helle, så på den måde er det naturligt, at vi har fundet sammen om det her projekt,« siger Lars Vinther.

I flere år har HØJ Elites hold på både dame- og herresiden fristet en tilværelse i den næstbedste danske række.

Men nu har ejerne altså valgt at skrue op for ambitionerne, og midt i april kunne klubben fejre en dobbelt oprykning, så begge hold efter sommeren spiller på øverste niveau.

Og direktøren har allerede planen for de kommende år på plads, fortæller han.

»Næste sæson handler om, at ingen af vores hold må rykke ned. I andet år skal vi i slutspillet. Og i tredje år skal herrerne være blandt de bedste fire,« siger Lars Vinther.

For at nå målene er særligt herreholdet blevet forstærket markant:

Ud over Hampus Wanne har HØJ Elite sikret sig den tyske landsholdsmålmand Till Klimpke, svenske Kassem Awad og danske Tobias Nielsen, der netop er udtaget til landsholdet.

Derudover er den rutinerede nordmand Stian Tønnesen hentet ind som ny cheftræner.

»Vi har endnu en spiller på vej fra Bundesligaen (den bedste række i Tyskland, red.), som jeg snart kan afsløre identiteten på. Og så forhandler vi med yderligere to. Hvis det hele lykkes, har vi virkelig fået det, som vi har peget på,« fortæller Lars Vinther.

Han lægger ikke skjul på, at det kommer til at koste penge at indfri de store ambitioner. Mange penge.

Direkte adspurgt bekræfter direktøren, at en spiller som Hampus Wanne kommer til at tjene over en million kroner i løn om året.

Han forsikrer dog, at pengene er til stede.

»Vi budgetterer med, at HØJ Elite de næste tre år kommer til at give et betragteligt underskud. Men vi ejere har set hinanden i øjnene og aftalt, at vi gør det her. Og så må vi også være klar til at betale prisen,« siger Lars Vinther.

Han ejer sammen med formand Helle Rasmussens familie over 90 procent af klubben.

Hvor mange penge forestiller du dig, at I ejere kommer til at punge ud med, hvis det her skal lykkes?

»Det bliver et ganske betydeligt millionbeløb. Men jeg kan ikke give dig et konkret tal,« siger Lars Vinther.

Han tilføjer, at nogle af ejerne allerede har doneret »et pænt« tocifret millionbeløb til opførelsen af en ny arena med omkring 2.200 pladser i Ølstykke, som skal fungere som hjemmebane for HØJ Elite.

»En arena i den størrelse er nødvendig for at tiltrække gode sponsorer, som kan gøre vores projekt bæredygtigt rent økonomisk. Den bliver helt afgørende,« siger han.

Planen er allerede vedtaget af byrådet i Egedal Kommune, som også bidrager med et tocifret millionbeløb, og arenaen ventes at stå klar i 2027.

En lokalpatriot

Ved siden af tjansen som direktør i fremadstormende HØJ Elite har Lars Vinther igennem mange år drevet sit eget selskab, Mermaid Medical Group, der sælger udstyr til hospitaler.

Alene de seneste fem år har virksomheden med omkring 100 ansatte i Danmark og udlandet haft et overskud på knap 40 millioner kroner.

En del af den private formue vil Lars Vinther nu bruge på at opbygge en stor håndboldklub på den egn, han kommer fra.

»Det driver mig helt vildt at skabe noget. Men der er selvfølgelig også noget lokalpatriotisme i det. Jeg er født og opvokset i Stenløse, som nu er vokset sammen med Ølstykke. Så jeg vil gerne gøre noget for lokalområdet,« siger han.

Lars Vinthers egen virksomhed opererer flere steder i Europa og USA.

Han har derfor omkring 150 rejsedage om året.

»Når man kombinerer det med direktørposten i håndboldklubben, så bliver det jo til mange timer. Og jeg forventer da også, at mit tidsforbrug i HØJ Elite kommer til at stige endnu mere de kommende år,« siger han.

Frygter du, at du får svært ved at passe begge roller?

»Ja, det gør jeg da. For i min virksomhed har vi en ambition om vækst, vækst og vækst. Og i HØJ Elite har vi også store planer. Men hvis jeg ikke har tid nok i døgnet, må vi jo finde en løsning på det.«

Drømmen om Champions League

HØJ Elites nye superstjerne, Hampus Wanne, har udtalt til svenske medier, at Ølstykke-klubben inden for to til tre år kan blive »de bedste i Danmark«.

Helt så optimistisk er direktør Lars Vinther dog ikke.

»Selvom vi satser stort i HØJ, er der økonomisk fortsat meget langt op til en klub som eksempelvis Aalborg Håndbold. De har nogle helt andre muskler og bliver derfor svære at slå af tronen,« siger han med henvisning til de forsvarende danmarksmestre, som angiveligt betaler over 40 millioner kroner om året i lønninger.

Det niveau kommer Høj Elite ikke op på lige foreløbig, slår direktøren fast.

Han anslår dog, at klubbens herrehold på sigt kommer til at have omkostninger for omkring 25 millioner kroner om året, mens tallet for kvinder bliver omkring ti millioner kroner.

»Og det er primært lønninger,« siger Lars Vinther.

Når den kommende sæson fløjtes i gang efter sommeren, vil HØJ Elite være en virksomhed med 50 ansatte.

Men hverken direktøren, formand Helle Rasmussen eller andre i organisationen har tidligere prøvet at drive en håndboldklub på øverste sportslige niveau.

Lars Vinther er dog ikke bange for, at budgetterne løber løbsk.

»Både Helle og jeg ved fra vores erhvervskarrierer, hvordan man driver en sund forretning. Og vi ved ned til den sidste øre, hvor store udgifterne kommer til at være. Den del er jeg slet ikke nervøs for. Vi har øvet os på det her,« siger han.

Hvad er dit ultimative mål for HØJ Elite?

»Det er at komme i den her berømte Final Four (slutspillet om DM-guldet, red.). Det kunne jeg virkelig godt tænke mig.«

I opruster for millioner af kroner. Er det ikke et lidt beskedent mål?

»Jeg er jo bare en bondekarl herude fra landet. Men selvfølgelig drømmer jeg også om, at vi en dag skal spille i Champions League,« siger Lars Vinther.

Spørger man H.C. Christensen, kender han alt for godt til konsekvenserne af nølen med betalinger.

For virksomheder som hans bliver brugt som kassekredit af store kunder, der er måneder om at betale regningen.

60, 90 eller helt op til 180 dage er blevet den nye normal, når der anføres betalingsfrister på fakturaer, og det lægger et gigantisk pres på virksomhedernes likviditet.

I yderste konsekvens kan de manglende penge i kassen give dødsstødet.

Og det var tæt på for H.C. Christensens belysningsvirksomhed Brightr Group.

Ud af talrige eksempler på lang betalingstid har han tidligere fortalt Berlingske om en større nordisk virksomhed, der skyldte Brightr Group et »syvcifret beløb«. 

Og trods lang frist faldt pengene ikke den dag, der var anført på fakturaen.

»Vi var en uge fra at gå konkurs,« siger H.C. Christensen, der, foruden at varetage rollen som administrerende direktør, måtte agere inkassator og nu forsøger at holde lange frister stangen.

»Vi er begyndt at blive mere klare i kommunikationen med kunderne, hvor vi oplyser, at vi som udgangspunkt overholder rentelovens paragraf 3a,« siger han med henvisning til, at betalinger som udgangspunkt skal falde efter senest 30 dage.

»Og hvis de vil have længere kredittid, er de nødt til at betale os for det. Så lægger vi omkostningerne oven i prisen,« tilføjer han.

Det er nemlig dyrt for underleverandørerne at finansiere kundernes køb, for underleverandørerne har i forvejen lagt ud for køb af materialer, produktion, transport og administration.

Samtidig betyder ventetiden mellem en afleveret ordre, og at regningen rent faktisk betales, at der er penge, H.C. Christensen ikke kan tjene.

»Det er simpelthen et spørgsmål om risiko, og hvad vi kan tage ind af ordrer for ikke at dø likviditetsmæssigt,« siger han.

Holder sig fra staten

Årsagen til de lange betalingstider er, at der virksomheder imellem hersker aftalefrihed, og betalingsbetingelser kan aftales indbyrdes.

Ifølge en undersøgelse fra den internationale kreditstyrings- og inkassovirksomhed Intrum lyder den reelle betalingstid på 58 dage i gennemsnit. Sidste år var den 66.

Det skyldes, at betalingsfrister – frem for at være et spørgsmål om at have rimelig tid til at bogføre – også er blevet et finansielt instrument.

Underleverandører som H.C. Christensen står med risikoen, mens større virksomheder undgår at trække på deres kreditter og sparer renten. Som sidegevinst kommer virksomhedernes kontantbeholdninger til at fremstå mere solide.

En situation, hvor de små føler sig trynet af de store.

I Intrums undersøgelse svarer 57 procent af de adspurgte virksomheder, at de har accepteret længere betalingstider, end de egentlig er komfortable ved, for ikke at skade kundeforholdet.

Det har fået brancheorganisationen SMVdanmark til at råbe vagt i gevær og advokere for en lovfastsat betalingsfrist på 30 dage.

»Det er ligegyldigt, om det er en offentlig eller privat kunde, der ikke betaler. Man ender i en situation, hvor der kommer et utilsigtet pres på likviditeten i virksomheden,« siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMVdanmark og henviser til, at også det offentlige har en betalingsadfærd, der er »dødbringende« for de mindre virksomheder.

Her lyder den reelle betalingstid på 70 dage i gennemsnit – til trods for, at det offentlige ifølge loven skal betale inden 30 dage.

Blandt andet af den grund holder Brightr Group sig »i videst muligt omfang« fra offentlige kunder, hvor også udbudsregler og andre krav besværliggør entreprisen.

»Det er bøvlet rent administrativt, og for det andet betaler de ikke til tiden,« siger H.C. Christensen, og fortæller, at virksomheden i stedet samarbejder med teknikinstallatører, når offentlige kunder efterspørger belysningsløsninger.

»Så er det installatørernes kreditbetingelser, vi er underlagt. Med dem har vi også nogle betalingsbetingelser, som er udfordrende, men til gengæld er de kendte,« siger han.

»Det, et marked går ud på«

Hos SMVdanmark beskrives statens nølen med betalinger som »kritisk«.

Også Dansk Industri, der repræsenterer en række af de store danske koncerner, mener, at myndighederne skal overholde betalingsfrister anført på fakturaerne, og »ser gerne«, at der indføres en kortere betalingsfrist.

En betalingsfrist på 30 dage for virksomheder er dog ikke »den rette vej at gå«.

Det skriver fagchef Sine Linderstrøm, der ikke ønsker at stille op til interview.

Adspurgt, hvorvidt lange betalingsfrister virksomheder imellem er et problem skriver hun:

»Helt grundlæggende har vi i Danmark en sund betalingskultur, hvor virksomhederne i langt de fleste tilfælde dels giver hinanden rimelige vilkår og dels betaler til tiden.«

Hos Dansk Erhverv opfordrer man ligeledes til, at det offentlige betaler til tiden.

»Man skal overholde de aftaler, man indgår. Det giver et likviditetspres i virksomhederne, og i værste fald kan det blive et stort problem,« siger vicedirektør Henrik Hyltoft og tilføjer:

»Staten er en kæmpestor kunde for mange private virksomheder, og det gør i sig selv, at de har en særlig forpligtigelse til at opføre sig pænt og ordentligt, fordi der er et styrkeforhold. Der er ikke nogen, der har lyst til at blive uvenner med en stor og vigtig kunde.«

Dansk Erhverv mener heller dog ikke, at det skal fastsættes ved lov, hvornår virksomheder betaler hinanden.

Lange betalingstider må jo alt andet lige også give et likviditetspres virksomheder imellem, selvom der er aftalefrihed?

»Det er klart. Men der er ikke to handler, der er ens, og virksomhederne er de bedste til at fastslå indbyrdes, hvad det er for nogle vilkår, man vil aftale. Ligesom den endelige pris for produktet er til forhandling, så er betalingsvilkårene også en del af en forhandling.«

Ligesom staten kan være en stor og vigtig kunde, kan virksomheder vel også være det. Kan det presse mindre virksomheder til at imødekomme lange betalingsfrister?

»Det indgår som et forhandlingselement på lige fod med prisen på varen og andre vilkår. Hvis man ikke kan blive enige om den samlede pakke, så har man ikke en aftale.«

Hvad skal man udlede af, at 57 procent af de adspurgte virksomheder føler sig presset til at give lange betalingsfrister?

»Det er sikkert et udtryk for, at de føler, at de er blevet presset i en forhandling. Men hvis du spørger de samme virksomheder, om de har solgt billigere end de egentlig havde lyst til, ville de sikkert også svare ja. Det er jo lige præcis det, et marked går ud på.«

Heller ikke erhvervsminister Morten Bødskov mener, at betalingsfrister virksomheder imellem skal fastsættes ved lov, og har ad flere omgange anført over for Berlingske, at dette vil »bryde« med aftalefriheden.

Det fik i august SF, De Konservative og erhvervsorganisationen SMVdanmark til at lange ud efter ministeren.

»Der er nogle stærke kræfter på spil, og dem lytter regeringen mere til end til de mindre virksomheder, som siger, at det er et problem. Jeg kan kun gætte på, hvorfor regeringen vælger at lytte til nogen og ikke til andre, sagde SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech Nielsen.

Morten Bødskov havde dengang ingen kommentarer til kritikken.

Som svar på statens lange betalingstider udtaler han nu i et skriftligt svar:

»Danske virksomheder skal have deres betalinger til tiden. Det gælder, både når private handler med private, og når private virksomheder handler med det offentlige. Så kort kan det siges. Heldigvis har vi generelt en god og sund betalingskultur i Danmark, men det kan selvfølgelig altid blive bedre.«

Utilfredsheden hos brugerne spreder sig hastigt mod den Facebook-ejede kommunikationstjeneste WhatsApp, som netop har indført en såkaldt valgfri kunstig intelligens, som man imidlertid ikke kan fjerne fra appen.

Meta AI-funktionen fremstår som en blå cirkel med lyserøde og grønne toner i det nederste højre hjørne af skærmen hos mange brugere.

Trykker man på knappen, åbner en chatbot, der kan besvare spørgsmål.

Det er der imidlertid ganske mange, som absolut ikke mener at have brug for eller have lyst til at lukke indenfor.

Nægter at fortsætte med WhatsApp

Utilfredsheden breder sig derimod hastigt. I store, åbne fora på internettet som X, Bluesky og Reddit klager frustrerede brugere over, at de ikke kan fjerne funktionen, selvom den børsnoterede Meta-koncern, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, præsenterer nyskabelsen som »et helt igennem valgfri tjeneste, som du kan vælge at bruge«.

»Vi mener, at det er en god ting at give folk disse muligheder, og vi lytter altid til tilbagemeldinger fra vores brugere,« hedder det i en udtalelse fra WhatsApp til britiske BBC.

WhatsApp betragter funktionen som værende på linje med andre permanente tilvalgsmuligheder som »Kanaler« og »Status«.

»Fra nu af vil jeg bede folk kontakte mig gennem Signal og bare nægte at anvende WhatsApp,« lyder det fra en kritisk bruger.

Andre klager over den nye funktion, som de ikke ønsker, men føler sig bundet til WhatsApp, fordi en stor del af deres kommunikation foregår her.

WhatsApp forsøger at berolige kritikerne ved at sige, at »dine personlige beskeder forbliver væg til væg-krypteret, hvilket betyder, at ingen uden for chatten, heller ikke WhatsApp, kan læse, lytte til eller dele dem«.

Den kunstige intelligens bygger på Metas såkaldt store sprogmodel, Llama 4, som ifølge Meta selv »kan besvare dine spørgsmål, lære dig noget eller hjælpe dig med nye ideer«.

Det britiske datatilsyn siger, at det fortsat vil holde tæt øje med, hvordan Meta-koncernen indfører kunstig intelligens, og at man særligt vil se på »brugen af persondata i WhatsApp«.

»Organisationer, som ønsker at bruge folks personlige detaljer til at træne eller anvende generativ kunstig intelligens, skal overholde alle databeskyttelsesbetingelser og tage de fornødne ekstra skridt, når det kommer til brug af data om børn,« siger datatilsynet.

Mere ballade er på vej

WhatsApp er Meta-koncernens største app, hvad angår antallet af daglige brugere, som sammenlagt for koncernen i 4. kvartal 2024 – hvilket er de nyeste offentliggjorte tal – var på 3,35 milliarder dagligt aktive brugere på tværs af Facebook, Instagram, Messenger og/eller WhatsApp. WhatsApp bidrager dog kun med en lille bid af den samlede indtjening i Meta-koncernen.

Facebook købte WhatsApp i februar 2014 for 19 milliarder dollar. Det var Facebooks største opkøb.

Balladen om WhatsApp kommer, kort efter at Meta efter flere måneder igen har er begyndt at bruge europæiske brugeres offentlige opslag og kommentarer på Facebook og Instagram til at træne sin kunstige intelligens med. Hvis man vil undgå, at det sker, skal man gøre indsigelse ved at udfylde en særlig formular, som der henvises til i en informationstekst, hvori brugerne får besked om, at Meta nu vil bruge deres indhold (formularen kan også direkte findes her).

Det var de europæiske databeskyttelseslove og udsigten til betydelige bøder, som fik Meta til at udsætte indsamlingen af europæiske brugeres data.

En anden ikke-Meta-ejet kommunikationstjeneste, Snapchat, indførte for to år siden en chatbot med kunstig intelligens, My AI. Heller ikke den kan fjernes fra appen, selvom den blev voldsomt kritiseret for at være indført uden brugernes ønsker.

Softwaregiganten Microsoft måtte til gengæld i juni 2024 fjerne funktionen »Recall« fra sin kunstige intelligens, Copilot, som uden folks vidende og ønsker løbende tog og gemte skærmbilleder af Windows-brugernes aktivitet. Recall blev kaldt for »et privatlivets mareridt«.

Først var det en række kendte tv-værter som Kaare Quist, Divya Das og Anders Lund Madsen, hvis navne og ansigter blev udnyttet i forsøget på at svindle danskere på sociale medier.

Nu misbruges også økonomiske eksperter.

For gennem falske profiler på blandt andet Facebook lægges opslag op, hvor det foregives, at eksperterne deler investeringsråd.

Eksperter, som ofte bliver brugt af en række medier til at kommentere økonomi og erhvervsliv.

En af dem er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm, der af bekendte blev gjort opmærksom på falske opslag om aktieanbefalinger, hun intet har at gøre med.

»Man lukrerer på den troværdighed, vi har i forhold til at udtale os om økonomi til at misbruge folks tillid. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at der er nogen, der i god tro har trykket på noget af det her og mistet penge,« siger hun og fortæller, at det er første gang, hendes navn og ansigt er blevet misbrugt af svindlere.

»Det er ikke så sofistikeret og ligner ikke noget, jeg kunne finde på at udtale mig om. Det ved jeg, men det er der jo mange, der ikke ved,« tilføjer hun.

Også Louise Aggerstrøms kollega, Danske Banks cheføkonom Las Olsen, er blevet offer for at blive misbrugt til at sprede falske nyheder.

Gennem en falsk profil med billeder af ham foregives det, at Las Olsen giver råd og udpeger aktier, hvor der kan hentes kolossale afkast.

»Du er magtesløs«

Det samme gør sig gældende for Peter Garnry, der er porteføljeforvalter og administrerende direktør i Gesda Capital og tidligere aktiestrateg i Saxo Bank.

I talrige opslag bliver hans navn og billede brugt til at lokke danskere ind med falske investeringsråd.

»Bare fra i går til i dag er der kommet ti nye kampagner på med mig,« siger han.

Heller ikke Peter Garnry har før fået sit navn og ansigt misbrugt på Facebook eller Instagram, hvis moderselskab er techgiganten Meta.

Han fortæller dog, at han på platformen X, tidligere kendt som Twitter, har oplevet at være blevet brugt til svindel.

Med inspiration fra Xs ejer, Elon Musk, har Meta på det amerikanske marked i januar fyret faktatjekkere på Facebook og Instagram og mener i stedet, at moderationen skal styres af brugerne selv.

Ifølge Facebook-stifter Mark Zuckerberg har der været »for meget censur«. Kort fortalt vil Meta ikke længere »gøre sig til dommere over, hvad der er sandt«.

Både Louise Aggerstrøm og Peter Garnry fortæller, at de har forsøgt at få Facebook til at fjerne de falske profiler ved at rapportere det gennem en formular på det sociale medie.

»Jeg har også fået andre til at rapportere, at der er nogen, der udgiver sig for at være mig,« siger Louise Aggerstrøm.

Da Berlingske taler med hende, er profilen stadig tilgængelig, fortæller hun og påpeger, at man som offer for misbrug ikke har andre muligheder for at stoppe svindlen.

»Det er sindssygt ærgerligt, at man ikke tager det mere alvorligt,« siger Louise Aggerstrøm og bakkes op af Peter Garnry.

»Vi har at gøre med et af verdens største selskaber, som hverken har en telefon eller e-mail, du kan komme i kontakt med. Du er rimelig magtesløs,« siger han og fortæller, at han overvejer at anmelde de falske opslag til Forbrugerstyrelsen.

I alle tre tilfælde af misbrug gør sig gældende, at svindlere har betalt Facebook for at få promoveret de falske profiler og opslag.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Facebook gennem selskabets politiske chef i Norden, Martin Ruby. Han henviser til Metas presseafdeling, som Berlingske efterfølgende har henvendt sig til og afventer svar fra.

»Det er jeres ansvar«

Sidste år fik de falske annoncer DR, TV 2 og B.T. til at skrive og dele et åbent brev til Meta efter store mængder falske artikler, hvoraf en stor del ligeledes var falske investeringsråd.

Her opfordrede medierne Meta til at tage ansvar og fjerne falske indlæg, der udnytter de kendte værter og vildleder danskerne.

»Vi vil ikke lægge ansigt til mere fake news. Det er jeres platform, og det er jeres ansvar,« lød det i en kampagnevideo, hvor en række kendte ansigter – efter eget udsagn – forsøgte at råbe Meta op.

Det skete blandt andet med henvisning til, at man ikke kan komme i kontakt med selskabet på hverken telefon eller mail.

Mens svindlerne bruger de kendte ansigters troværdighed til at snyde danskerne, mener Peter Garnry ikke, at misbruget af hans navn og billede skader hans personlige troværdighed.

Han påpeger dog, at opslagene kan skade investortilliden og vurderer, at manglen på moderation vil føre til, at flere som ham ville få misbrugt deres identitet. 

»Min største frygt er, alle de her platforme bliver oversvømmet med misinformation og ligegyldigt indhold,« siger han.

Opgaven med at begrænse svindlen nu og i fremtiden ligger for nuværende hos Europa-Kommissionen og det irske såkaldte DSA-tilsyn. DSA står for Digital Services Act.

Det skrev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse i maj.

»Meta, som står bag Facebook og Instagram, har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne. Vi har derfor oversendt sagen til videre behandling hos Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Det sidste sker, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin,« udtalte Jakob Hald, direktør i i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, dengang.

Godeftermiddag og velkommen til ugens sidste update fra Berlingskes Business-redaktion.

Her kommer din overflyvning over fredagens erhvervshistorier, som præges af Elon Musk, tøvende forbrugere og ny debat om atomkraft.

Musk forlader et kaotisk Washington og et knust image

Elon Musk ankom til Washington som den mest magtfulde politiske outsider nogensinde.

Han var fuld af Silicon Valley-selvsikkerhed og havde opbakning fra flere sider til sin ambition om at effektivisere den føderale regering.

Men nu er han på vej væk fra den amerikanske hovedstad med et blakket ry, knuste relationer, en virksomhed i krise og en formue, der er skrumpet.

Og han har ikke ret mange resultater at fremvise fra de omstridte besparelser ud over kaos.

Sådan lyder det i det amerikanske internetmedie Axios.

Elbilproducenten Tesla, hvor Musk er storaktionær, er blevet ramt af boykotter, protester og en indtjening, som i det seneste kvartal er dykket med mere end 70 procent.

Dan Ives, analytiker hos Wedbush Securities og mangeårig Tesla-optimist, siger til mediet, at det nu er næsten umuligt for Musk at komme ud af problemerne.

»Den skade, som Musk har forvoldt på brandet gennem sin rolle i Det Hvide Hus i de seneste måneder, vil ikke forsvinde,« lyder det fra Dan Ives.

Tøvende forbrugere får Boozt til at nedjustere

Forbrugerne er blevet stadig mere påpasselige og tøver med indkøb.

Sådan lyder det fra topchefen hos den dansk-svenske nethandelvirksomhed Boozt, Hermann Haraldsson, som netop har nedjusteret sine forventninger til 2025.

Det skriver Børsen.

Nedjusteringen kom efter, at salget i Boozts kerneforretning gik tilbage med en procent i første kvartal.

»Faktisk er det jo helt logisk. Forbrugertillidstallene fra forleden viser det jo. Vi er usikre og holder på pengene. Vi er blevet bedt om at preppe, vi skal have kontanter klar til brug, hvis de digitale systemer svigter, og så skubbede Trump til det hele. Vi kunne mærke det på vores salg lige med det samme, da han meldte ud om øget told,« siger direktøren.

Novo-fond: På tide at gøre op med forbud mod atomkraft

Det er på tide at gøre op med et 40 år gammelt forbud mod atomkraft, siger to af landets rigeste erhvervsfonde til Finans.

Ejerne bag milliardkoncernerne Novo Nordisk og Bestseller opfordrer til at lukke atomkraft ind i varmen.

»Atomkraft kan være med til at fremskynde vores energiomstilling til vedvarende, ikkefossilbaserede kilder, så at have et lodret forbud mod det i dag giver ingen mening,« siger Novo Nordisk Fondens kommunikationschef, Steffen Lüders.

Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har tidligere sagt, at atomkraft vil kunne sikre en mere stabil energiforsyning end solceller og vindmøller.

Også i Heartland, som er fonden bag Bestseller, sætter administrerende direktør Lise Kaae stor lid til den nye teknologi inden for fjerdegenerationskernekraft. Hun peger på, at energiformen kan sikre en stabil energileverance, som kan bidrage til at løse klimaudfordringer.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: USA slækker på regler for selvkørende biler efter kritik fra Musk

De amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder vil slække på visse regler, så flere selvkørende biler kan komme ud på vejene. Nogle frygter nye dødsulykker, og der er bevisligt stadig problemer med bilerne.

Læs mere her.

B: Vrede kunder kan ikke få skiftet hjul: Halløj på dækhotellet hos Danmarks største bilimportør

Semler Gruppen har store problemer med at finde sine kunders hjul, efter at den har skiftet såkaldt dækhotel.

Læs mere her.

C: I skyggen af Trumps buldrende toldkrig blæser USA til kamp mod kemi og usund mad: Dansk virksomhed står på spring til at score kassen

Danske Oterra, der er verdens største producent af naturlige farvestoffer til fødevarer, forventer at blive en af de store vindere, når USA skal udfase brugen af kemisk fremstillede farvestoffer inden udgangen af 2026. Topchefen Martin Sonntag har brugt det seneste års tid på at forberede sig.

Læs mere her. 

Der skal flere selvkørende biler ud på de amerikanske veje – så hurtigt som muligt.

Den nye amerikanske regering vil derfor slække på de gældende regler og blandt andet neddrosle kravene til indrapportering af mindre uheld med selvkørende biler – begge dele har været kritiseret af mangemilliardæren Elon Musk, der er topchef for og storejer i den amerikanske elbilproducent Tesla.

»Denne regering forstår, at vi er i et kapløb med Kina om at konkurrere på innovation, og indsatsen kunne ikke være højere,« fastslår den amerikanske transportminister, Sean Duffy, ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Reuters.

Derfor skal ny lovgivning »fjerne de røde bånd« og sikre fremrykning og innovation, som dog »prioriterer sikkerhed«.

Musk har fyret kontrollanter

Amerikanske bilproducenter vil med ændringerne slippe for visse procedurer for selvkørende biler, så længe de kun anvendes til forskning, demonstrationer og andre ikke-kommercielle formål.

Elon Musk og Tesla har gentagne gange brokket sig over reglerne. Den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed, National Highway Traffic Safety Administration, har holdt bilproducenterne i kort snor og har krævet detaljerede indberetninger, hver gang en selvkørende bil har været involveret i uheld.

Lige nu har myndigheden otte åbne undersøgelser af uheld i gang. Heraf handler fem om Teslas Autopilot og bilernes indbyggede »Fuldt selvkørende«-system (FSD).

Indberetningskravene har gentagne gange sat fokus på fejl og mangler i den software, som Tesla og andre bilmærker er udstyret med, og som blandt andet skal være en hjælp til bilens fører under kørslen.

Elon Musk, der er verdens rigeste mand gennem sin ejerandel i Tesla, har siden indsættelsen af Donald Trump som præsident stået i spidsen for den republikanske regerings særlige nedskæringsdepartement, Department of Government Efficiency (DOGE). Det har fyret en række nyansatte i trafiksikkerhedsmyndigheden i netop den afdeling, som ser på risici ved selvkørende biler.

Trafiksikkerhedsmyndigheden lover nu at »skærpe fokus på kritiske sikkerhedsoplysninger« og samtidig fjerne »unødvendige lovmæssige barrierer, som står i vejen for både sikkerhed og fremdrift«.

Kinesisk forbud mod reklame – og fastlåste passagerer

Bilproducenterne har taget godt imod regeringens udmelding, mens trafiksikkerhedsforkæmpere omvendt har kritiseret den og frygter »dødelige konsekvenser i værste tilfælde«.

Det er kun en uge siden, at Kina forbød bilproducenter at anvende begreberne »smart kørsel« og »selvstændig kørsel« i deres annoncer for de hjælpefunktioner, som bilerne rummer. Det skete efter en dødelig ulykke med mobilgiganten Xiaomis helt nye og godt sælgende SU7-sedan i marts, som brød i brand, efter at den ramte en cementblok langs vejen med 97 kilometer i timen, få sekunder efter at bilens fører overtog kontrollen fra det indbyggede køresystem.

Kina har også forbudt bilproducenter at foretage softwareopdateringer over mobilnettet uden forudgående tilladelse i biler, der allerede er blevet solgt.

Den 20. april i år oplevede en gruppe amerikanere at sidde låst inde i en selvkørende taxi fra Google-selskabet Waymo. Bilen standsede pludselig under en motorvej på et sted, hvor to større veje mødes. Andre biler susede forbi med hornet i bund, mens passagerne stadig mere paniske forsøgte at få kontakt til Waymo og få bilen sat i gang igen.

Efter at være låst inde i fem minutter og 11 sekunder kunne de endelig komme ud. Ifølge en af passagererne skete der først noget, da de truede med at sende direkte gennem det sociale medie TikTok.

I januar i år oplevede en forretningsrejsende tilsvarende at sidde fast i en Waymo-taxi, som blev ved med at køre rundt, uden at han kunne komme ud.

Det er igen tid til at få skiftet til sommerdæk. Men der er store problemer på Semler Gruppen, Danmarks største bilimportørs, såkaldte dækhotel. 

Det vælter med utilfredse kunder, som ikke kan få skiftet dæk, fordi deres aftaler bliver aflyst. Det skriver Jyllands-Posten, og det fremgår af et kig på Semler Mobilitys Trustpilot-side. 

I skrivende stund er Semlers score nede på 1,9 ud af 5, og en række kunder skriver, at de ikke kan få skiftet deres dæk eller hjul. 

»Mine sommerhjul, som Semler Glostrup har haft til opbevaring, er tilsyneladende forsvundet,« skriver en kunde eksempelvis og tilføjer, at han ikke kan få at vide, hvornår hjulene kan findes.

Et dækhotel er et sted, hvor man kan få opbevaret sine sommer- eller vinterdæk, mens man kører på det andet sæt. Semler Gruppen er ved at skifte det dækhotel, hvis service den hidtil har tilbudt sine kunder. 

Semler Gruppen har svaret på flere af de negative anmeldelser på Trustpilot. I svarene står der, at overgangen til det nye dækhotel har været præget af »uforudsete udfordringer«, idet det tidligere dækhotel pludselig opsagde aftalen. 

»Det betød, at vi, midt i hjulskiftesæsonen modtog hele lageret af kundehjul på én gang, hvilket har medført længere ventetider og vanskeligheder,« skriver Semler Mobility på Trustpilot. 

Det var ellers planen, at overgangen fra den tidligere dækhotelleverandør til den nye, Tyreproff, skulle ske på en nøje planlagt måde, således at kunderne ikke blev berørt, udtaler Jacob Bülow Hansen, kommunikationschef i Semler Mobility Retail, til Jyllands-Posten.

Men den plan gik altså ikke på grund af de »uventede udfordringer« hos den nu tidligere leverandør.

Jacob Bülow Hansen oplyser, at Semler har indkaldt ekstra mandskab og nu arbejder i døgndrift for at kunne få ekspederet sine kunder så hurtigt som muligt, hvilket skulle være inden slutningen af maj – dog med forbehold for forsinkelser. 

Internetselskabet Yahoo er klar til at købe verdens mest brugte internetbrowser, Chrome, hvis Google bliver tvunget til at sælge den fra som følge af den monopolsag, som den amerikanske regering netop nu fører mod internetgiganten.

Yahoo, som i dag ejes af kapitalfonden Apollo Global Management, der købte det i 2021, stod bag verdens første store søgemaskine, dengang internettet var ungt, i 1990erne, og Google endnu ikke var blevet opfundet.

Købstilbuddet kom ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fra Brian Provost, der er leder af Yahoo Search, da han i denne uge var indkaldt som vidne i netop retssagen mod Google. Han anslog, at Chrome ville få en salgspris på et tocifret milliardbeløb i dollar.

Det svarer godt til, hvad topchefen for den privatlivsbeskyttende søgetjeneste DuckDuckGo, Gabriel Weinberg, vurderede, at Chrome var værd, da han nogle dage før var i vidneskranken.

»Jeg mener, at den er op mod 50 milliarder dollar værd, hvis den bliver sat til salg, og det er uden for DuckDuckGos prisklasse,« fastslog han.

Sidder på to tredjedele af internettet

Chrome er, efter selve søgemaskinen, den vigtigste brik i Googles forretning. 66,11 procent af samtlige viste internetsider i verden er i april 2025 blevet set gennem Chrome, med Apples Safari og Microsofts Edge som nærmeste konkurrenter med markedsandele på henholdsvis 17,29 procent og 5,15 procent. Det viser tal fra analyseselskabet Statcounter.

I Danmark sidder Chrome på 54,48 procent af alle viste internetsider i april, Safari på 28,86 procent og Edge på 7,45 procent.

Domstolen i Washington tog i denne uge hul på spørgsmålet om, hvilken straf Google skal idømmes for at være et monopol. Før årsskiftet blev det slået fast, at Google er altdominerende på internetsøgninger. Det amerikanske justitsministerium, som fører sagen mod Google, kræver, at internetgiganten skal frasælge Chrome, og har desuden luftet muligheden af, at Google også skal skille sig af med mobilsoftwaren Android, som ligger på omkring 85 procent af alle nyproducerede smartphones i verden.

Frasalgene skal sikre konkurrencen, fordi Google dermed fratages væsentlige muligheder for at indsamle værdifulde data om brugerne – data, der udgør kernen i Googles indtjening, nemlig annoncer. På baggrund af særdeles detaljeret kortlægning af brugerne kan Google sælge meget målrettede annoncer, og netop annoncer er Googles altovervejende indtægtskilde.

Skulle Google blive dømt til at sælge Chrome, er der flere mulige købere.

Også ejeren af ChatGPT, OpenAI, har erklæret sig interesseret i at købe Chrome. Det sagde ChatGPTs produktchef, Nick Turley, tirsdag under retssagen i Washington. Softwaregiganten Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.

Flankeret af amerikanske mødre med babyer i slynger og skilte med slogans som »Make America Healthy Again« og »MAHA-moms« præsenterede de amerikanske fødevaremyndigheder med USAs nye sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., i spidsen tirsdag aften dansk tid en række initiativer, som skal udfase kunstige farvestoffer fremstillet kemisk ud af råolie. 

Hvad Kennedy Jr. ikke fortalte, er, at en stor del af de naturlige farvestoffer, der skal erstatte de oliebaserede og gøre USA sund igen, vil blive leveret af en dansk virksomhed.

Verdens største producent af naturlige farvestoffer til fødevarer er nemlig dansk og hedder Oterra. Virksomheden med hovedkvarter i Hørsholm har det seneste år støbt kuglerne til at tage en ordentlig bid af det amerikanske marked, når omstillingen fra oliebaserede farvestoffer til naturlige farvestoffer for alvor tager fart.

»Vi forventer helt klart at tage en stor portion af markedet i USA. I modsætning til vores konkurrenter har vi etableret os strategisk og skræddersyet verdens bredeste portefølje af naturlige farvestoffer til netop den konvertering, som den amerikanske fødevarebranche skal igennem,« siger Martin Sonntag, der er topchef i Oterra.

De færreste kender formentlig Oterra – og så alligevel.

Oterra så dagens lys i 2021, da én af landets ældste virksomheder, Chr. Hansen (i dag en del af Novonesis, red.) solgte sin afdeling for naturlige farvestoffer fra til den svenske kapitalfond EQT, som fortsat ejer Oterra via et selskab registreret i Luxembourg.

Selskabet deler dog stadig en personlig forbindelse til Novonesis og Chr. Hansen. Tidligere topchef i Chr. Hansen og nuværende bestyrelsesformand for Novonesis, Cees de Jong, er nemlig også bestyrelsesformand for Oterra.

Klogt at bringe råolien på banen

Kennedy Jr. lovede tirsdag at etablere nationale standarder og en tidsplan for omstillingen fra råoliebaserede til naturlige farvestoffer og slog fast, at brugen af en lang række kunstige farvestoffer skal være udfaset allerede ved udgangen af 2026.

På et tidspunkt, hvor USA har indledt en toldkrig, som også rammer Oterra, omend i begrænset omfang, hvor bekymringen over Trump-regeringens politik generelt vokser, og hvor sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. bliver mødt med skepsis, mener Martin Sonntag, at Robert F. Kennedy Jr. bør roses for det konkrete initiativ.

»Selvom bevægelsen i retning af mere naturlige farvestoffer begyndte tidligere end MAHA-bevægelsen, så synes jeg, at man er nødt til at rose dem, der roses skal. Robert F. Kennedy Jr. har taget fat på noget, som er et reelt problem, og har taget initiativ til at rette det rimelig hurtigt,« siger Martin Sonntag.

»Resten af verden har for længst skiftet til naturlige farvestoffer, men ikke USA, og der er ingen rigtig god grund til det. Tirsdag sagde sundhedsministeren og FDA reelt, at nok er nok,« siger Sonntag.

Samtidig mener han, at det var et klogt træk af Robert F. Kennedy Jr. og den nyudnævnte direktør for USAs fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at de vælger at kalde de farvestoffer, der skal udfases, for »råoliebaserede farvestoffer«.

»Indtil nu har man kaldt det syntetiske eller kunstige farvestoffer. Men det lyder pænere, end det rent faktisk er,« siger Oterras topchef.

Har I lavet lobbyarbejde for at få den amerikanske regering til at ændre kurs?

»Nej, vi er ikke en virksomhed, der selv driver lobbyarbejde. Vi har en brancheorganisation i USA, som arbejder for, at vi har nogle fair konkurrencevilkår, men det er ikke lobbyarbejde set med mine øjne,« siger Martin Sonntag.

Har I haft kontakt med MAHA-bevægelsen?

»Nej,« lyder det bestemt fra Martin Sonntag.

Han ser ikke Oterra, der har danske rødder mere end 150 år tilbage i tiden, som en del af den nye amerikanske sundhedsbevægelse, selvom virksomheden deler målet om at gøre fødevarer mere naturlige.

I stedet ser Martin Sonntag gode forretningsmuligheder. 

Kennedy Jr.'s initiativer vil nemlig sætte yderligere fart i den omstilling, som allerede var på vej i USA, hvor stater som Californien allerede er begyndt at forbyde brugen af råoliebaserede farvestoffer i forskellige sammenhænge.

Siger ikke »åh nej, nu sker det«

Flere af Oterras kunder har ifølge Sonntag været forudseende og har det seneste års tid arbejdet med at omstille deres produktion.

»Når Kennedy Jr. og FDA-direktøren nu siger, at konverteringen til naturlige farvestoffer skal være gennemført ved udgangen af næste år, så vil du have flere fødevareproducenter, som hurtigt tilpasser sig, fordi de ønsker selv at kontrollere deres skæbne,« siger Martin Sonntag.

Hvor stor væksten bliver i USA, har Martin Sonntag ingen bud på i øjeblikket.

Samlet omsatte Oterra-gruppens godt 1.200 ansatte i det seneste regnskabsår for lidt over tre milliarder kroner. Selvom der var et pænt overskud på driften, endte regnskabsåret dog med et større underskud på omkring 390 millioner kroner.

Oterra har, siden selskabet blev selvstændigt, købt fire mindre producenter af naturlige farvestoffer, heriblandt også en amerikansk virksomhed.

Samtidig har selskabet det seneste par år satset strategisk på at etablere en stærk position i USA. Oterra har blandt andet investeret i et nyt amerikansk hovedkvarter i Mount Pleasant i Wisconsin. Det blev indviet i december i år og omfatter en fabrik, laboratorier og et logistikcenter. 

»Derfor står Oterra i dag i en rigtig god position, når vores kunder skal til at konvertere til naturlige farver. Vi har helt sikkert kapacitet til at levere til den øgede efterspørgsel, der kommer her i begyndelsen, og jeg mener, at vi har en fordel, fordi vi har lavet de her udvidelser. Vi kommer ikke til at stå og sige, åh nej, nu sker det,« siger Martin Sonntag.

Han forudser dog, at der bliver brug for yderligere investeringer, både fra Oterras side, men også hos konkurrenterne.

»Den endelige efterspørgsel, når de råoliebaserede farvestoffer er udfaset, vil være betydelig større. Derfor bliver industrien nødt til at investere for at følge med. Der er ingen, der sidder på kapacitet i den størrelse og venter på, at USA kommer på banen,« siger Martin Sonntag.